c

Tag-trenden er her: Byens nye åndehuller

Kig op! Det er på taget, den seneste byudvikling sker. I takt med, at teknologien og Big Data rykker ind i byen, får vi brug for steder, hvor vi kan finde ro og fred. Derfor bygges der haver og urbane scenarier højt oppe over vores hoveder.

Der er fantastisk stille heroppe

På afstand hyler en sirene, men ellers er det mest vindens sagte susen og et par bybiers summen, der høres. Vi befinder os på et af byens tage – langt over trafikken. Det, som kunne være blevet endnu en anonym, grå kontorbygning er mange steder forvandlet til nye, grønne hotspots og samlingssteder.

I København er der flere eksempler på grønne tage; lige fra små, lokale og frivillige tiltag som ’Dyrk Nørrebro’-initiativet, som har etableret 250 m2 køkkenhave på taget af Blågårdsskole på indre Nørrebro, til Nationalbankens 5.000 m2 store og sirligt anlagte taghave.

Byens nye grønne områder

På Kalvebod Brygge kan man fra Bernstorffsgade slentre op mellem de to SEB-bygninger, hvor et landskabeligt terræn, bestående af træer, græsser, bregner og mos, knytter området sammen. I trin og hældende flader stiger byrummet fra gadeniveau til 2. sals højde, går hen over parkeringshuset og strækker sig over det nærliggende Rigsarkivs tag. Det er planen, at der bagved skal udformes en park, som slynger sig mellem hoteller, et IKEA-varehus og ungdomsboliger i en strækning, der går hele vejen frem til Dybbølsbro.

Den uundgåelige udvikling

Udviklingen er i de seneste år gået stærkt. Fra at betragte taget som en død overflade, ses det nu som epicentret for nye, kreative ideer.
Det begyndte i slutningen af 90’erne, da de første sedumtage dukkede op i Tyskland. Hårdføre planter som stenurt gør ikke bare tagene smukke at se på – planternes evne til at opsuge regnvand og køle byen ned har gjort disse tagbeklædninger super-populære.

- Udover de æstetiske kvaliteter er det en måde at udnytte de glemte, døde flader på en smart måde, nu hvor byen bliver mere presset pladsmæssigt, fortæller Johan Thiberg, ekspert indenfor grøn byudvikling og én af pionererne indenfor Sedumtage.

København har allerede flere bygninger med Sedumtage – heriblandt de nyere prestigeprojekter i Ørestad: Bella Hus, VM Bjerget og 8-tallet. Sidst-nævnte har sågar vundet en skandinavisk pris for sit dramatisk, skrånende grønne tag.

- I dag er det usædvanligt at tegne en kontorbygning uden at planlægge et grønt område på taget. Udfordringen i dag er snarere, om leverandørerne kan følge med efterspørgslen og levere på det, fortsætter Johan Thiberg.

Et helle for dyr og mennesker

Mens Sedumtage er nemme at fremstille industrielt, så giver tag-planter nye udfordringer for leverandørerne. Planterne er nemlig mere klimamæssigt udsatte højden end på gadeplan. Derfor er det vigtigt at finde planter, som kan overleve på taget i en københavnsk bygning med vores klimaforhold. En taghave skal optimalt set passe sig selv – og man skal desuden tænke i at tiltrække byens insekter.

- Vi har ikke bare skabt en plads for mennesker, taghaverne skal også fungere som et helle for forskellige dyrearter. Indenfor landskabsarkitektur taler man om ”Stepping stones”, som skal hjælpe dyr og planter med at overleve, nu hvor vi har ødelagt deres naturlige miljøer, forklarer landskabsarkitekten Johan Paju.

Det er tydeligt, at tanken bag taghaver handler om mere end branding og rekreation. Johan Paju taler også om det etiske aspekt; at vi mennesker bærer ansvar for at lade naturen få sin plads i byen. Den plads, vi tager til at bygge og lave urbane løsninger, kan vi passende give tilbage til naturen på byens tage.

- Hvis der er et ledigt område, så bør vi fylde det us med nyttig natur; det giver absolut bedst mening.

Artikel oversat og redigeret til dansk. Flervärden, 3, 2015.

Del
Sidst opdateret: 23-05-2017