c

Togstation eller katedral?

Den verdenskendte arkitekt og ingeniør Santiago Calatravahar netop færdiggjort den nye togstation ved World Trade Center i New York med Skanska som entreprenør.

PATH-Terminalen – i daglig tale "The Oculus" – er resultat af en arkitekt-konkurrence, der blev afsluttet tilbage i 2004.

Centralt for byggeriet er den gigantiske katedral-lignende kuppel, der begynder under jorden på stationens mezzanin-niveau og strækker sig skulpturelt op over jorden i mange etagers højde.

Men i virkeligheden indrammer selve Oculus'en et stort netværk, der forbinder WTC-komplekset med stationer, tårne, museum og et underjordisk indkøbscenter. Oculus-terminalen er det foreløbige højdepunkt i Calatravas karriere, der startede med Stadelhofen-togstationen i Zürich og markerede hans gennembrud i 1990.

Hvad erdet ved Calatravas arkitektur, der fascinerer og nogle gange provokerer os?

For det første insisterer han på altid at have ingeniør-delen med på sine projekter. Han ser ikke isoleret på formgivningen, som ellers er normen for mange arkitekter.

For det andet tager alle hans bygningsværker udgangspunkt i det skulpturelle og bevæger sig på randen af det muliges kunst. Han formår at presse sine konstruktioner i stål og beton til det yderste, og det giver ham mulighed for at udforske rummet, der udspiller sig i mellem.

Man kan sige, at hans materialer i højere grad udgør lyset og rummet end de statiske elementer, der bærer hans værker – og således er hele PATH-terminalen udført uden én eneste bærende søjle. Han udfordrer materialer og ingeniører til det yderste for at skabe værker, der for beskueren virker magiske og mageløst enkle.

Sidst opdateret: 31-03-2017