Sweco
Swecos Danmarks DGNB-guldcertificerede hovedsæde i Ørestad blev færdigt i juli 2018. Kontoret er på 11.500 m2 og indeholder aktivitetsbaserede arbejdspladser til de ca. 800 medarbejdere og har parkering i kælder.
Grønt samlingspunkt
Domicilet er det første hus af to søsterbygninger, hvoraf den nordligste er Sweco Danmarks domicil. Den anden bygning, som ligeledes kan rumme en eller flere virksomheder, forventes påbegyndt et til to år senere.
De to bygninger får et arkitektonisk slægtskab, deler en fælles parkeringskælder og opføres omkring et centralt, indbydende adgangsareal. Sweco Danmarks hovedsæde har et stort fælles atrium, der er bygningens samlingspunkt, og fra den store tagterrasse er der der udsigt til både indre by og Amagers grønne områder
Projektet er DGNB Gold certificeret og solceller på taget er med til at sikre et lavt energiforbrug.
Helt tæt på København, Sverige og resten af Danmark
Projektets beliggenhed er meget central i Ørestad City med metrostationen ”Bella Center” lige uden for døren, hvorfra det tager 10 minutter at komme til Nørreport Station. Få hundrede meter borte ligger motorvejsnettet og regionaltoget, der forbinder Ørestad til lufthavnen, Sverige og resten af Danmark.