c

Skanska udlejer nyt hovedkvarter til GlobalConnect på Havneholmen

Pressemeddelelser 06-11-2019 09:00 CET

EQT-ejede GlobalConnect flytter fra Taastrup til nyt hovedkvarter i CPH Highline centralt i København. Skanska og GlobalConnect har netop indgået aftale om et lejemål til 400 medarbejdere til indflytning i november 2020.

CPH Highline indgang

CPH Highline er inspireret af New Yorks populære High Line, der bugter sig mellem Manhattens skyskrabere. Kontoret får en 150 meter lang tagterrasse med sociale samlingspunkter og mødesteder, og er et af de første kontorhuse i København, som er skabt med fokus på medarbejdersundhed og velvære. 

”Vi er rigtig glade for, at GlobalConnect har valgt CPH Highline som deres nye hovedsæde. Vi har haft stort fokus på at kontoret skal kunne tilbyde nogle inspirerende rammer, som motiverer og engagerer medarbejderne i deres arbejdsdag.” siger Elo Alsing, markedschef i Skanska.

Ledende virksomhed i Nordeuropa
Hos GlobalConnect er det en strategisk beslutning at samle medarbejderne fra de to nuværende adresser i Taastrup og Glostrup på Havneholmen. Målet er at tiltrække fremtidens talenter og skabe optimale rammer for en fælles kultur.

”En del af vores strategi og ambition er at være de bedste i branchen til at servicere vores kunder – set med vores kunders øjne. Det kræver, at vores medarbejdere er engagerede og trives, og at vi er det foretrukne sted at arbejde. Derfor har vi besluttet at flytte til et nyopført domicil – CPH Highline – med en state-of-the-art indretning, der inviterer til trivsel og samarbejde – dels blandt kontorets medarbejdere, dels på tværs af vores øvrige norske, tyske og danske lokationer,” siger Carsten Bryder, Chief Operation Officer i GlobalConnect, og tilføjer:

”Der bliver god plads, gode fælles faciliteter og fremragende omgivelser til at indfri vores strategiske ambition om at blive ’den ledende digitale infrastrukturvirksomhed i Nordeuropa’.”

Unik og attraktiv beliggenhed
Med den kommende Havneholmen Metrostation uden for døren, kun 5 minutter til Rådhuspladsen, gåafstand til Kødbyen og det trendy Vesterbro samt en synlig placering ved Vasbygade ligger CPH Highline centralt i byen.

Første fase af CPH Highline på 16.500 kvadratmeter står klar til indflytning i december 2020. Skanska forventer at byggeriet af anden fase på 15.000 kvadratmeter sættes i gang næste år. CPH Highline er tegnet af Holscher Nordberg Arkitekter, og projektet afslutter 12 års arbejde med udvikling af Havneholmen, som en moderne og attraktiv bydel, der kombinerer erhverv og bolig tæt på city og havnen.

Kontakter

Email: Peter Nymann-Jorgensen, Adm. direktør