c

Skanska søger controller/økonomimedarbejder og office manager

Vi søger en controller/økonomimedarbejder til vores økonomiteam og en office manager til kontoret i København.

Skanska A/S er en del af Commercial Development Nordic i Skanskakoncernen.

Vi søger både en controller til vores økonomiteam og en office manager. Trives du i et entreprenant miljø med sammenhold i fokus, så læs videre om stillingerne på vores kontor på Havneholmen i København.

Controller/økonomimedarbejder
Du har som udgangspunkt en kandidat eller HD i økonomi, og gerne praktisk erfaring, men du kan også have en anden økonomisk baggrund.

Vi kan tilbyde en økonomifunktion med en varieret hverdag, hvor du bliver involveret i alle dele af virksomhedens opgaver med investeringer i grunde, udvikling af ejendomme og salg af realiserede projekter.

Udviklingsmulighederne er gode hos os og vi lægger vægt på din interesse i at udvikle dig fagligt. Vi kan tilbyde interne kursusforløb og relevant efteruddannelse – og derfor kan din faglige baggrund også spænde vidt.

Læs mere om stillingen som controller/økonomimedarbejder

Office Manager
Det bliver dig, der sørger for vores administrative rutiner, og sikrer et godt miljø for kolleger og kunder. Du bliver en del af vores økonomifunktion, og kommer til at løse en bred vifte af opgaver inden for økonomi, ejendomsforvaltning, IT og support til de andre funktioner på kontoret og i Skanskakoncernen.

Som vores office manager er det dig, der er ansvarlig for kontorets daglige drift. Du sørger for, at alle de administrative led hænger sammen, og du har øje for, hvad dine kolleger har brug for. Det er også dig, der modtager gæster, tager telefonen, svarer på mails og koordinerer større møder og events.

Læs mere om stillingen som office manager

Sidst opdateret: 13-02-2024