c

Skanska på Fortunes ’Change The World’ liste

Skanska er for første gang kommet på Fortune Magazines årlige ’Change the World’-liste over virksomheder, der tager et ansvar for at influere vigtige sociale og miljømæssige områder.

Fortune Magazine, et multinationalt erhvervsmagasin, har inkluderet 52 virksomheder på dets Change the World-liste i 2019, som også lister Apple, Patagonia, Philips og Lloyds Banking Group.  Skanska er listet som nr. 20 og er den eneste ingeniør/entreprenørvirksomhed på listen.

Fortune har udvalgt virksomheder på listen baseret på målbare sociale påvirkninger; hvordan forskellige tiltag skaber merværdi for aktionærer, graden af innovation i forhold til den branche virksomheden er i, og hvor integreret initiativerne er i en virksomheds overordnede strategi.

Prestigefuld anerkendelse

Det er første gange Skanska er med på den globale ’Change the World’-liste, som har eksisteret siden 2015. Ved valget af Skanska har Fortune lagt vægt på Skanskas arbejde med at opretholde ’strenge standarder for miljømæssig bæredygtighed og fremhæver de høje niveauer af bæredygtighed, som Skanskas konsortium leverer ved udviklingen af  Terminal B i La Guardia Airport, New York City.

”Vi er utroligt stolte af at opnå en placering på Fortunes liste. Det er en prestigefuld anerkendelse af Skanska og ikke mindst af vores kollegers store engagement og dedikerede arbejde inden for bæredygtighed. Vi har et ansvar ny vi bygger, alt hvad vi gør, har en indflydelse på de lokalsamfund, vi arbejder i,” siger adm. direktør i Danmark, Peter Nymann-Jørgensen.

CPH Highline – Bæredygtig og fokus på trivsel

Et aktuelt eksempel i Danmark er CPH Highline – vores seneste kontorprojekt i København, der udover en DGBN Guld certificering sætter trivsel i centrum. Fokus på velvære og en sundere hverdag for medarbejderne sker bl.a. via et sundt indeklima, økologisk køkken, kajakroning, yoga og udendørs træningsfaciliteter og det grønne byrum på taget. Det gør ikke alene en forskel for den enkelte, men også for bundlinjen. Læs mere på cphhighline.dk

Se hele Fortunes Change the World-liste.