Aftalen mellem SAS Institute og Skanska er på 5.850 kvadratmeter inklusive parkering. Det udgør knap en tredjedel af den samlede ejendom på 16.500 kvadratmeter.
Visionært kontorhus
Holscher Nordberg Arkitekter har tegnet et visionært og spændende kontorhus med en markant arkitektur, der passer til den meget synlige beliggenhed. Bygningens signatur bliver en lang grøn sti på toppen, der følger bygningens form fra 4. etage til 8. etage. Langs stien skaber borde og bænke sociale samlingspunkter, hvorfra udsigten til indre by og havnen kan nydes og benyttes som pusterum. På en del af tagfladen giver solceller byggeriet et moderne og miljøvenligt udtryk og sikrer et lavt energiforbrug. På highlinen og i nærområdet vil der også være mulighed for blandt andet udendørstræning og urban gardening samt et tilknyttet orangeri og café.
Havneholmen ligger tæt på city, den kommende Fisketorvets Metro Station og med nem adgang til lufthavn og motorvejsnettet. Området er udviklet af Skanska og udover boliger har Pandora, L'Oréal og flere internationale virksomheder valgt at placeres deres hovedsæde på Havneholmen.
CPH Highline er det sidste projekt på Havneholmen. Det afslutter 12 års arbejde med at skabe en attraktiv og moderne bydel med erhverv og boliger lige ved vandet og city. Første fase af CPH Highline står klar til indflytning til juli 2020.