c

Skanska opfører og udlejer hotel til Scandic

Hotellet kommer til at ligge i det internationale udviklingsområde Scanport som nabo til Den Blå Planet – og får 357 værelser og konferencefaciliteter med plads til 400 personer.

Nyt Scandic-hotel tæt på lufthavnen og med Ferrings domicil som nærmeste nabo

Byggeriet af det 18.700 kvadratmeter hotel tegnet af Schmidt Hammer Lassen Architects starter i januar 2018 og forventes afsluttet i september 2020.

Forretning og fritid kombineres i maritimt miljø

Sky-bar, motionscenter, restaurant, konferencerum og pool-område er nogle af de faciliteter, der gør hotellet ideelt til både forretningsrejsende og familier. Derudover ligger hotellet direkte ud til Øresund i et livligt og maritimt miljø med en havn på hver side.

Hotel og kontorhus bliver kombineret

Et kontorhus på ca. 5.000 kvadratmeter – og med plads til ca. 300 arbejdspladser – bliver opført sideløbende med hotellet. De to bygninger forbindes, således at virksomhederne får mulighed for at gøre brug af hotellets service- og konferencefaciliteter.

Udviklingen af Scanport i fuld gang

Foruden Scandics nye hotel, er også Ferring Pharmaceuticals i gang med at bygge nyt domicil, tegnet af Foster + Partners, i Scanport. Skanska har yderligere ca. 45.000 kvadratmeter til kommende kontordomiciler og flerbrugerhuse i Scanport.

Visionen for området er at udvikle et internationalt erhvervsområde med bygninger af høj arkitektonisk kvalitet - og med et aktivt nærmiljø med udeaktiviteter, restauranter, et hotel og en blanding af domiciler og flerbrugerhuse.

Link til pressemeddelelse: Skanska opfører og udlejer nyt hotel til Scandic ved Københavns Lufthavn.

Del
Sidst opdateret: 04-10-2017