c

Skanska færdiggør 438 lejligheder i Øresund Park

Skanska A/S har netop afleveret et nyt attraktiv boligområde tæt på Amager Strandpark ’Øresund Park’ til Balder Danmark A/S. Det er Skanskas hidtil største boligprojekt med en kombination af ”rækkehuse”, lejligheder og penthouseboliger.

I stueplan er der opført rækkehus inspirerede lejligheder i to etager med tilhørende have, fra 3-5. sal er der mindre lejligheder og øverst penthouseboliger med udsigt over Øresund eller Københavns skyline fra egen altan. Bebyggelsen er bundet sammen af grønne gårdrum, der åbner sig op til nærområdet således at man frit kan bevæge sig igennem bebyggelsen.

De attraktive boliger ligger kun fire kilometer fra København centrum, Øresund Metrostation lige ved døren og kun få minutters gang fra Amager Strandparks park- og strandarealer.

”Det er vores største og måske flotteste danske boligprojekt til dato, hvor der er udviklet blandede boliger til den moderne familie i en rigtig høj kvalitet. Vi er meget tilfredse med resultatet og har gennem hele forløbet haft et utrolig godt samarbejde med investor Balder Danmark A/S, byggeledelsen, rådgivere og entreprenører, ” siger Milo Larsen, projektchef i Skanska A/S.

”Med færdiggørelsen af Øresund Park er vi samtidigt med til at afslutte hele området. Vi udviklede boligerne Øresund Strandpark i 2002-2008 og det er en fornøjelse i dag at levere 438 boliger af en høj standard til Balder Danmark A/S, der næsten alle er udlejede. ” siger Peter Nymann, direktør i Skanska A/S.

 

 

 

Del
Sidst opdateret: 02-11-2018