c

Rejsegilde på Cph Highline

Torsdag d. 27. februar afholdte Skanska rejsegilde på det 16.500 kvadratmeter store kontorprojekt, som med sin karakteristiske arkitektur kommer til at fuldende Havneholmen.

Rejsegildet blev fejret i den sydlige del af den zigzag formede bygning, som ligger sig langs Vasbygade ved indkørslen til Københavns centrum. Netop denne del af huset kommer fra årsskiftet til at udgøre rammerne for SAS Institutes danske hovedsæde.

Omkring 170 gæster og håndværkere var mødt op i det frostklare vejr hvor den skarpe vintersol satte en flot scene for fejringen af den store milepæl, som et rejsegilde er. Traditionen tro var der taler fra både bygherre ved Skanska, totalentreprenør ved KPC samt arkitekten ved Holscher Nordberg.

Der var ved arrangementet mulighed for at komme op på huset kommende tagterrasse, som med sine 150 meter, bliver en af Københavns længste. Denne mulighed gjorde en del af gæsterne brug af, særligt de kommende lejere i huset, It-virksomhederne SAS Institute og Global Connect benyttede sig af muligheden for at komme op og nyde udsigten over Københavns havn og byens flotte tårne.

Kun få ledige kvm tilbage

Første fase af CPH Highline på 16.500 kvadratmeter står klar til indflytning i december 2020 hvor SAS Institute og Global Connect tager 85% af lejemålet. Den resterende del på sammenlagt 2.300 kvm er stadig ledigt og klar til indflytning Q1 2021.

Skanska forventer at byggeriets anden fase på 15.000 kvadratmeter sættes i gang næste år.

CPH Highline er tegnet af Holscher Nordberg Arkitekter, og projektet afslutter 12 års arbejde med udvikling af Havneholmen, som en moderne og attraktiv bydel, der kombinerer erhverv og bolig.

Fakta om CPH Highline
• CPH Highline er et bæredygtigt byggeri der DGNB certificeres
• Elforsyningen kommer blandt andet via solceller på taget
• Fjernkøling i bygningen sikre en høj oppetid og er en bæredygtig kølemetode
• Kontoret har fokus på sundhed med yoga, egne kajakker, outdoor-gym og stor tagterrasse
• Fælles økologisk kantine, café og loungeområde
• Effektivt byggeri: 1 medarbejder pr. 15 kvadratmeter
• Samlet areal: 16.500 kvadratmeter
• 2 ledige lejemål med i alt 2.300 kvadratmeter. Indflytning 1. kvartal 2021

For mere information, kontakt venligst:

Elo Alsing, markedschef, Skanska A/S
Tlf.: +45 20 16 93 22

Peter Nymann-Jørgensen, adm. direktør, Skanska A/S,
tlf.: +45 21 68 61 02

Denne nyhed og tidligere pressemeddelelser kan findes her

 

Sidst opdateret: 03-03-2020