c

Ørestad Gymnasium udsmykker byggeplads i Ørestad

90 gymnasieelever fra Ørestad Gymnasium har, som en del af deres eksamensprojekt i billedkunst udsmykket en midlertidig tunnel ved boligbyggeriet Ø Huset. Tunnelen skal skabe tryghed for cyklister og fodgængere, når de passerer byggeriet.

Individuelle og personlige kunstværker

Tunnelen udgøres af en række containere sat i forlængelse af hinanden ud mod C. F. Møllers Allé. Gymnasieeleverne har på hver sin 1 x 1 meter krydsfinerplade fortolket emnet "Livet er skønt – trods alt". Og det er der kommet vidt forskellige og meget personlige kunstværker ud af.

Kunstværkerne blev færdige i maj og dekorerer nu både yder- og inderside af containerne.

Værdiskabende samarbejde med lokal institution

Ørestad Gymnasium er en af Ø Husets tætte naboer, og det var derfor naturligt at indgå i et samarbejde med uddannelsesstedet omkring dekoration af containerne. På en og samme tid kunne man både skabe tryghed for cyklister og fodgængere ved byggepladsen, skabe et interessant eksamensprojekt for gymnasiets elever samt give beboerne i området en dekorativ og anderledes udsmykning af byggepladsen.

Se film om Ørestad Gymnasiums kunstprojekt på Ø Huset

Del
Sidst opdateret: 10-08-2017