Badebroen bliver en fortsættelse af den vision Skanska har haft for Scanport nemlig at udvikle et attraktivt erhvervsområde med en blanding af hotel og kontorer med et spændende nærmiljø, med bl.a. havnemiljø, padel, kajakroning og vinterbadning. Netop vinterbadning og muligheden for at komme helt ned til Øresund har længe været på ønskelisten fra både gæster og beboere.
”Det er vores håb at badebroen vil komme både beboerne i Kastrup, hotelgæsterne og de ansatte i områdets virksomheder til glæde. I den videre udvikling af området er det håbet at indarbejde yderligere tilbud til både indbyggere og virksomhederne i Kastrup som kan sikre liv i området-også efter lukketid” siger Business Developer
Daniel Bro Kristensen
Området er i rivende udvikling
I de senere år er der for alvor kommet gang i udviklingen af området. Således er der alene det seneste år ibrugtaget samlet 45.000 m2 byggeri fordelt på det nye Scandic CPH Strandpark, Skanskas kontorprojekt Scanport Glasværk og Ferrings nye kontordomicil.
Særligt efter at Scandic CPH Strandpark er åbnet i området med bl.a. wellness, restaurant og skybar er mængden af liv i området forøget. Hvor området tidligere lå øde hen store dele af døgnet, møder man nu hotellets gæster på en morgen løbetur i området eller gæster på et eftermiddagsbesøg på Café Kystens Perle suppleret med de mange gæster til Den Blå Planet.
Fremtidsplaner for området
Skanska har yderligere ca. 45.000 kvadratmeter kontor under udvikling i området, hvor fokus også fremadrettet vil være på at udvikle sunde, bæredygtige og attraktive faciliteter for kommende virksomheder i området.