c

Foster + Partners tegner Ferrings kontorhus i Scanport

Foster + Partners er valgt til at tegne Ferrings nye domicil, der kommer til at ligge på spidsen af Scanport overfor Den Blå Planet og direkte ud til Øresund.

  • Visualisering med udsigt mod havnen og Den Blå Planet

I 2017 får 3XNs Den Blå Planet ny nabo, når Ferring flytter ind i sit nye domicil. Domicilet bliver på omkring 30.000 kvadratmeter og får plads til over 600 medarbejdere.

Området på Amagers østkyst er med valget af Foster + Partners som arkitekt på Ferrings nye domicil for alvor ved at forvandle sig til en arkitektonisk oplevelse af de helt store.

Visionen er arkitektur i verdensklasse

En af Skanskas visioner for Scanport er netop verdensklassearkitektur. Dertil skal sociale samlingspunkter mellem bygningerne danne grobund for aktivitet og interaktion for de, der arbejder i området, såvel som besøgende.

Fakta om Ferrings nye domicil i Scanport

  • Arkitekt: Foster + Partners
  • Forventet indflytning i 2017
  • 30.000 kvadratmeter domicil
  • Plads til over 600 medarbejdere

Nedenfor finder du visualiseringer af den øvrige del af Scanport, som Skanska udvikler. Læs mere om Scanport her.