c

CPH Pulse

CPH Pulse er et nyt flerbrugerhus på Havneholmen i København

skanska_cph pulse_copenhagen-early morning-broad
1 / 5
70221_CPH-Pulse_INT_005_KontorLounge
2 / 5
70221_CPH-Pulse_INT_002_Foyer
3 / 5
skanska_cph pulse_copenhagen-terrace view-broad
4 / 5
70221_CPH-Pulse_INT_006_Tagterrasse
5 / 5

CPH Pulse på Havneholmen i København er det første kontorbyggeri i København, der opnår Platin i DGNB-systemet for bæredygtighedscertificering. Det er en ejendom med spændende arkitektoniske løsninger - og ledig plads på de øverste etager. 

CPH Pulse er på 15.800 m² med en markant arkitektur og en central placering i København med Havneholmen Metro lige uden for døren.

Bygningen er et flerbrugerhus, hvor 80% allerede udlejet til FLSmidth og de resterende 3.200 m² på de øverste etager er ledige og står klar til indflytning ultimo 2025. 

Etageplanerne giver stor fleksibilitet og kan indrettes både med en klassisk kontorindretning eller med aktivitetsbaserede arbejdspladser. Kontorene på 7.-9. sal har adgang til fælles tagterrasse på 8. sal.

Stueetagen indrettes med reception, fælles møde- og loungeområder samt en større kantine, som serverer økologimærket mad.

Bygningen bliver det første kontorbyggeri i København, der opnår Platin - det højeste niveau i DGNB bæredygtighedscertificering. DGNB er en certificeringsordning målrettet bygninger og byområder. DGNB bygger på den helhedsorienterede tilgang til bæredygtighed (FN’s definition) med de tre hovedsøjler: social-, økonomisk- og miljømæssig bæredygtighed.

For at opnå DGNB Platin-certificering, er der fundet flere innovative løsninger.

Der bliver brugt beton, som er produceret med 25% mindre CO2-udledning end traditionel beton, og stålbjælker, der er produceret med 90% genbrugsmateriale, som reducerer CO2-udslippet med 50% i forhold til traditionelle stålbjælker. Facaden beklædes med genbrugstegl fra nedrevne byggerier og taget udstyres med 700 m² solceller, mens bygningen forbindes til fjernkøl, der kan give op til 70%  mindre CO2-udledning end traditionelle køleløsninger.

Ejendommen vil blive tilsluttet energi fra producenter, der primært leverer strøm fra solceller og vindmøller.

Der er lagt vægt på at understøtte cykeltransport med 460 cykelparkeringspladser og et cykelværksted i kælderen.

Indeklimaet styres via diffus indblæsning, hvor luften blæses ud over det nedhængte loft og siver langsomt ned igennem loftet. Det giver et mere behageligt indeklima og mindre kuldetræk i forhold til mere traditionelle indblæsningsløsninger.

Central beliggenhed med bl.a. Vesterbro og Islands Brygge som naboer. Dybbølsbro Station ligger 5 min. gang fra ejendommen, motorvejsnettet er tæt på, og i 2024 etableres Havneholmen metrostation kun 50 meter fra ejendommen.

Sidst opdateret: 30-11-2023

Resultater (6)