c

Projektleder til Skanska

Projektleder med byggeteknisk baggrund til projekter i Storkøbenhavn – sæt dit præg på en ny rolle

Projektstyring af flere spændende projekter Hvad nu hvis du kunne være med til at udvikle en helt ny rolle, hvor du får ansvaret for byggesager, så snart projektet er afleveret og bygningerne er sat i drift?

Her får du mulighed for at trække på al din byggetekniske viden hos en af verdens førende projektudviklings- og entreprenørkoncerner. Og du får stor frihed og selvstændighed til at præge, hvordan vi fremadrettet løser opgaverne.

Bliv en del af Skanskas danske kontor
Du træder direkte ind på det danske kontor med godt 20 kolleger, hvor du indgår i projektafdelingen. Vi er en ren udviklingsafdeling og sidder som en del af Commercial Development Nordic, der består af omkring 120 ansatte i Norden.

I den danske afdeling – hvor vi i øvrigt lige nu er ved at flytte ind i helt nye lokaler på Havneholmen – er vi både ingeniører, arkitekter og bygningskonstruktører samt advokater, revisorer og business controllere.

I Storkøbenhavn står vi bag mere end 400.000 kvadratmeter erhvervs- og boligprojekter. Og lige nu har vi ca. 90.000 m2 projekter under opførelse. Læs mere her.

Projektstyring af flere spændende projekter
Du overtager byggeriet direkte fra projektchefen. Det bliver dit ansvar at koordinere og styre mangelgennemgange og -udbedringer, reklamationssager samt gennemførsel af 1 og 5 års gennemgang på projekterne, der både kan være boliger og erhvervsejendomme. Det indebærer bl.a., at du:

Samarbejder med facility management om den optimale bygningsdrift og organisationsservice, både i kommende bygninger og bygninger i drift
Står for forhandling med modparter, såsom ejerforeninger, boligejere, mv.
Indhenter tilbud samt styrer og koordinerer udbedringsopgaver
Håndterer mangelafhjælpningen i forbindelse med accepterede mangler eller alternativt afslutter reklamationer med kompensationsbeløb
Løbende udarbejder projekt-/sagsrapportering
En anden central opgave bliver løbende at give input til projektchefen, så du derigennem direkte bidrager til udviklingen af bedre byggerier.

Du får rigtig mange kontaktflader og interessenter, som bl.a. tæller ejerforeninger, erhvervslejere, investorer, advokater samt håndværkere, underleverandører og entreprenører i forbindelse med mangelafhjælpning.

Flere års erfaring med byggeprojekter
Det er vigtigt, at du er selvkørende, og at du er kundeminded på en måde, der gør, at du kan sætte dig i dine mange forskellige interessenters sted og yde en professionel og god service. Derudover har du:

En relevant byggeteknisk baggrund
Stor erfaring inden for flere af de ovenstående opgaver
Erfaring med at koordinere og samarbejde med mange forskellige samarbejdspartnere
Flere års erfaring med gennemførelse af byggeprojekter
Velkommen til Skanska
Du træder ind på en arbejdsplads, hvor vi spænder vidt, både fagligt og erfaringsmæssigt. Det betyder, at der er en god blanding af mange forskellige kompetencer, og vi lægger vægt på at bruge hinandens viden. Og du kommer i høj grad til at bidrage med din erfaring til proaktivt at udvikle dette nye område.

Det er lidt atypisk at sidde med så store projekter og byggerier og dog være en del af en mindre arbejdsplads, hvor alle kender hinanden. Vi er en flok, som har lyst til at se hinanden uden for arbejdstid – med aktiviteter, hvor der er lidt for enhver smag, så socialt fungerer vi rigtig godt.

Vil du styre vores næste byggeprojekter?
Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte rekrutteringskonsulent hos Jobindex Mathias Jørgensen på 72 45 91 45.

Vi indkalder til samtaler løbende, så send din ansøgning og dit CV allerede i dag og senest den 20. december via nedenstående knap ”søg jobbet online”. Vi forbeholder os retten til at afslutte rekrutteringen før tid, hvis vi finder den rette.

Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis gerne på den helt rigtige kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig

Søg jobbet på jobindex»

Del
Sidst opdateret: 07-12-2021