c

Grønt byggeri

I Skanska har vi store og grønne ambitioner for de bygninger, vi udvikler. Og vi stiller strenge krav til os selv, vores samarbejdspartnere og leverandører om at levere miljørigtige løsninger af høj kvalitet.

I Danmark udvikler Skanska energieffektive kontorhuse med et godt indeklima med en stabil temperatur, bæredygtige materialer og lyse, aktivitetsbaserede lokaler, der giver gode forudsætninger for en produktiv arbejdsdag.

Vi deler viden og erfaringer fra forskellige markeder på tværs af koncernen og styrker derigennem udviklingen af vores produkter. På den måde søger vi løbende at udvikle os og følge med fremtidens krav til grønt byggeri.

Miljøcertificeringer er en vej til grønne løsninger

I Danmark arbejder Skanska primært med miljøcertificeringssystemet DGNB, og vi sigter mod at certificere alle nye kontorbygninger efter denne standard.

Ved at miljøcertificere bygningerne sikres konkrete grønne tiltag og resultater, for eksempel et lavere CO2-forbrug (og lavere driftsudgifter) gennem energieffektive løsninger samt øget produktivitet hos medarbejderne gennem gode indeklimaforhold.

Eksempler på grønne tiltag

Vores grønne tiltag spænder over enkle og velkendte løsninger som solceller og anden vedvarende energiproduktion, miljøvenlige materialer og vandbesparende armaturer såvel som nyere og mere avancerede løsninger.

Se eksempler på Skanskas grønne løsninger her

Sidst opdateret: 27-03-2017