Du er her

Skanska i Danmark

Her vil du finde information om Skanska Danmark's aktiviteter og kan søge job i Skanska.

Luk

Erhvervsejendomme

Skanska udvikler, forvalter og sælger kommercielle ejendomsprojekter inden for kontorbyggeri, logistikanlæg og indkøbscentre. Vores hovedfokus er på at udvikle grønne kontorer, der er energieffektive og har et godt indeklima.


Kontorbyggerier

Vi hjælper vores kunder med at udvikle moderne, bæredygtige, effektive og attraktive kontorfaciliteter. Bygningernes arkitektur – ude såvel som inde – er af høj kvalitet. Det medvirker til at fremhæve den enkelte virksomheds profil. Kontorernes lokaleplaner er desuden gennemtænkte, så de fremmer et velfungerende arbejdsmiljø, hvor trivsel og effektivitet går hånd i hånd. 

Vi genbruger vores mange erfaringer fra projekter i ind- og udland, så vi hele tiden kan være med til at sætte nye, holdbare og effektive standarder for morgendagens byggeri. Både i forhold til miljøteknologi, medarbejdertrivsel og energibesparende tiltag.

Logistikanlæg

Skanska er specialister i placering af logistikanlæg. Vi går ikke på kompromis med kravene til beliggenheden i forhold til de trafikale behov – f.eks. adgang til motorvej, lufthavn, jernbane og havn.

Indkøbscentre

Når vi udvikler indkøbscentre, sikrer vi os, at det nye center får en markant synlighed. De trafikale forbindelser til og fra centret skal være i orden for kunder og leverandører. Vi sørger desuden for at dimensionere parkeringsfaciliteterne, så de svarer til behovet.

Miljøansvar

Et bæredygtigt samfund er indlysende for os. Som et led i Skanskas grønne initiativ arbejder vi med to internationalt anerkendte miljøcertificeringer, GreenBuilding og LEED®.

GreenBuilding indebærer blandt andet, at energiforbruget skal være 25 % lavere end de lokale krav. Vores ambition er at alle vores erhvervsejendomme skal opfylde dette.

LEED er et certificeringssystem, der behandler byggeriet indenfor en bred bæredygtighedsbetragtning. Systemet tager blandt andet vandforbrug, energi og materialer i betragtning. Alle Skanskas nye erhvervsprojekter bliver LEED certificerede.