Du er her

Skanska i Danmark

Her vil du finde information om Skanska Danmark's aktiviteter og kan søge job i Skanska.

Luk

Rejsegilde på Alfa Lavals nye kontorhus

Fundamentet er på plads, murene sat og taget lagt. Nu tegner rammerne sig for alvor for Alfa Lavals nye kontorhus. Milepælen blev markeret med et rejsegilde den 21. januar.

Det kan være svært at forestille sig, at de rå og upolerede vægge, der i dag tegner omridset af en bygning på Tobaksvejen 12, om godt otte måneder er forvandlet til et kontorhus med intelligent klimastyring og helt nye, fælles kantinefaciliteter for alle Alfa Lavals ansatte.

Forvandlingen er ikke desto mindre godt i gang, og det blev fejret ved et rejsegilde onsdag, hvor arbejdet på byggepladsen for en tid lukkede ned og gav plads til fejring af milepælen.

Byggeriet forløber som planlagt

”Rejsegildet er en god anledning til at gøre status på byggeprojektet. Vi er rigtig godt i gang, og byggeriet forløber helt som planlagt,” forklarer Trine Schou Berg, der er ansvarlig projektleder for projektet.

Hun tilføjer: "Det skyldes ikke mindst det gode samarbejde med KPC og Alfa Laval."

Det 4.710 kvadratmeter store nye kontorhus til Alfa Laval forventes færdigbygget og klar til indflytning den 1. oktober i indeværende år.

Kort om Alfa Lavals nye kontorhus

Kontorhuset ligger på nabogrunden til Alfa Lavals nuværende kontorhus. De to kontorhuse bliver forbundet af en glasmellemgang til et samlet domicil for Alfa Laval på omkring 8.400 kvadratmeter.